Tilskud til varmepumpe
Få energitilskud ved køb af varmepumpe
Du kan som privatperson søge tilskud til køb af varmepumpe, når du energirenoverer eller -optimerer din bolig. Du kan søge tilskud fra Energistyrelsen via Bygningspuljen, når du skifter fra olie, el eller gas, og du bor i et område uden adgang til fjernvarme.
Du kan sagtens indhente tilbud på varmepumpe, men det er vigtigt, at du ansøger om tilskud, før du får installeret din varmepumpe.
Når du skifter varmekilde til luft til vand-varmepumpe, kan du søge energitilskud gennem Bygningpuljen. I 2021 er der afsat mindst 675 mio. kroner til, som uddeles efter først til mølle-princippet. Energistyrelsen har i 2021 valgt at fordele tilskudspuljen over tre ansøgningsrunder, da den sidste Bygningspulje i oktober 2020 blev opbrugt på ganske få dage.
Den første ansøgning til Bygningspuljen åbner op efter påske den 7. april kl. 10.00.
Er det ikke muligt for dig at søge tilskud til varmepumpe fra Bygningspuljen, kan du bruge håndværkerfradraget til at trække arbejdslønnen fra i skat.
I 2021 er fradraget for energirenovering 25.000 kr. årligt pr. person. En husstand med 2 voksne og ét barn over 18 år kan give et fradrag på 75.000 kr. pr. år.
Bemærk, det er ikke muligt at få tilskud og håndværkerfradrag til samme projekt. Har du søgt tilskud til varmepumpe gennem Bygningspuljen, kan du dermed ikke få håndværkerfradrag.